Plus En #5: Hvem kommer sæden fra?

October 19, 2016
Hudfarve, hårfarve, øjenfarve, vægt, fritidsinteresser og arbejde... Hvad ville du egentlig gå efter, hvis du skulle vælge en sæddonor til dit barn? 

I denne uges 'Plus En', Politikens podcast om forældreskab, har journalist Milla Mølgaard talt med Rikke og Ane om de overvejelser, de gjorde sig, da de skulle vælge en sæddonor til deres barn Frode. 

Du kan også høre nogle unikke lydklip med nogle af de sæddonorer, man kan vælge imellem i European Sperm Bank, den ene af Danmarks to store sædbanker. 
 
Og så fortæller vært og tilrettelægger på 'Plus En', Hanne Budtz-Jørgensen, hvordan hendes kæreste Lars pludselig blev i tvivl om, hvorvidt han nu også var den rigtige far til deres fælles barn. 

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen 
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen og Milla Mølgaard. 
I redaktionen: Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde, Astrid Skov og Silke Fensman. 
Medvirkende: Rikke, Ane og Annemette Arndal-Lauritzen. 
Musikcredits: Jinglen er lavet af Sandra Boss.
00:0000:00

Plus En #4: Syv gange med eksen

October 12, 2016
Før man får børn, har man en masse tanker og forestillinger om, hvordan det skal foregå - og ikke mindst hvem det skal foregå med. 
Men nogle gange kommer børnene dumpende inden man har nået at finde ud af, om man nu også har fundet den rigtige. Og andre gange må man ty til kreative løsninger for at få de børn, man ønsker sig.

Vært Hanne Budtz-Jørgensen blev gravid med sit første børn, før hun og kæresten overhovedet havde nået at flytte sammen. Og da hun stod med flyttekasser og højgravid mave foran deres nye fælles lejlighed, var hun nervøs: For hvordan ved man, om man kan finde ud af at være forældre sammen? 

Lige omvendt var det for Sofie, der var 35 år og brændende ønskede sig endnu et barn, men ikke havde nogle at få dem med. Indtil hun kom i tanke om sin eksmand. Som i øvrigt allerede var far til hendes 15-årige søn. Men hvorfor har man lyst til at få børn med én, man blev skilt fra for mange år siden?

Denne uges episode af Plus En handler om alle de drømme og forventninger man har til det at få børn. 
Vært: Hanne Budtz-Jørgensen
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen
Medvirkende: Sofie Ramsing
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov
Musik: Jinglen er lavet af Sandra Boss
00:0000:00

Plus En #3: Drive-in-baby

October 4, 2016
Man kan have mange forestillinger om, hvordan ens fødsel skal foregå. Det er dog ikke altid, det lige går, som man har planlagt. 
Da vært Hanne Budtz-Jørgensen skulle føde første gang, havde hun forestillet sig, at det skulle foregå i et kar med vand, stearinlys og musik og at hendes kvindelige urkraft skulle tage over, ligesom hendes veninde Sarah havde sagt. Sådan gik det ikke. For nogle gange må urkraften give op, og lægevidenskaben og epiduraler tage over. 
Gitte Bussey fra Hvide-Sande havde heller ikke forestillet sig, at hendes datter skulle komme til verden på en rasteplads uden for Vorgod-Barde. Men det blev virkeligheden for hende, og for mange andre vestjydske kvinder, der ligesom Gitte bor over 80 km væk fra hospitalet, og ikke når frem i tide, før barnet vil ud. 
3. episode af Plus En handler om fødsler og forestillinger. Om at kæmpe i over 30 timer før ens barn kommer til verden, mens andre børn smutter ud som en mandel, 20 km før man overhovedet når til hospitalet. 

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen
Fortællingen er lavet af Sandra Brovall
Medvirkende: Gitte Bussey, Christen Bussey og Astrid Dalum 
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov.  
Musik: Jinglen er lavet af Sandra Boss
00:0000:00

Plus En #2: Lykken at være en dreng

September 27, 2016
Lykke på 5 år er den yngste datter i en børneflok på 7. Hun har arvet sin mors blå øjne, lange lyse hår og fine øjenvipper. Men hvis du spørger Lykke selv, så er hun ikke en pige, men en dreng. Og hendes største ønske er at få klippet sit hår kort ligesom sin storebror. 

Lykkes mor, Charlotte, er dog i tvivl. For kan man allerede vide, hvilket køn man er, når man kun er fem år? Og hvad hvis Lykke fortryder sit korte hår efter en uge? Alligevel går hun med til at opfylde Lykkes ønske – og Hanne Budtz-Jørgensen tager med Lykke og hendes mor til frisøren, så Lykke kan få sit korte hår. 

2. episode af Plus En hedder 'Lykken at være en dreng', og den handler om køn og konventioner. Om hvor svært det kan være at holde fast i sine gode, tolerante idealer, når hverdagen tromler derudaf. Om hvordan man tackler frygten for, at ens barn bliver drillet, skuffet eller misforstået. Og om børn overhovedet går op i drenge- og pigefarver, eller det kun er de voksne, der bekymrer sig om den slags? 

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen
Medvirkende: Charlotte, Lykke og Sylvester
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov.  
Musik: Jinglen er lavet af Sandra Boss
00:0000:00

Plus En #1: Min plus en

September 20, 2016
’Plus En’ er Politikens nye podcast om forældreskab. I intime dokumentariske fortællinger om alt fra rastepladsfødsler til barnets kønsidentitet, reflekterer vært Hanne Budtz-Jørgensen i denne podcastserie over det, der sker, når man stifter familie og bliver mere end summen af sig selv. 

Podcastens første episode hedder 'Min Plus En' og er Hanne Budtz-Jørgensens personlige fortælling om sine barndomsdrømme om et stort Disneybryllup med Michael, om den vildeste lykkefølelse og om de forventninger til at blive ’plus en’, som ikke altid harmonerer med virkeligheden. 

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov.  
Musik: Jinglen er lavet af Sandra Boss
00:0000:00